Kørekort til personbil
Tag kørekort på Amager Strandvej i København
Uanset om du aldrig har siddet bag rattet før, eller du skal generhverve dit kørekort, kan du tage kørekort hos Den Loyale Køreskole – trygt, sikkert og i det tempo, der passer til dig.
Til køretimerne er du i fokus. Mit mål er at gøre dig til en sikker og tryg billist, der kører med selvtillid og respekt for de andre i trafikken. Jeg lægger vægt på, at der er en god stemning, når vi kører.
Tillid går begge veje
Hos mig i Den Loyale Køreskole lærer du at køre bil, så du er klar til trafikken. Det handler om at lære at køre på en forsvarlig måde.
Men for at du bedst muligt kan lære at køre bil, er det vigtigt, at tilliden går begge veje. At du har tillid til, at jeg kan lære dig at køre bil bedst muligt – og at jeg kan have tillid til, at du tager forløbet og undervisningen seriøst. Derfor forventer jeg, at eleven forbereder sig grundigt. Det giver den bedste undervisning og det bedste resultat. Så kan du hurtigst muligt blive klar til køreprøve og landevejene på egen hånd.
Derfor lægger vi også vægt på at have en høj beståelsesprocent – noget jeg altid har været kendt for som kørelærer og fortsat gerne vil være.
Undervisning på flere sprog
Vi tilbyder undervisning på dansk, engelsk og arabisk.
Er du ny på vejene?
Har du aldrig haft kørekort før, så kan du tage lovpakken her hos Den Loyale Køreskole. Her lærer du alt om at køre bil, får grundig teoriundervisning og de nødvendige køretimer på vej, manøvrebane og glatbane. På den måde bliver du klar til at være en dygtig, sikker og tryg billist, klar til at køre alene, uden kørelærer.
Skal du generhverve dit kørekort?
Har du fået frataget dit kørekort, så kan du generhverve det hos Den Loyale Køreskole – sikkert og diskret, hvis du har brug for det. Du får de fornødne teori- og køretimer, så du kan blive klar til din nye køreprøve og snart blive klar til vejene igen.
Har du udenlandsk kørekort?
Hvis du har et udenlandsk kørekort, du gerne vil have ombyttet til et dansk kørekort, så kan du gøre det hos Den Loyale Køreskole. Her lærer du de nødvendige ting, som er påkrævet for, at du kan blive klar til en kontrollerende køreprøve og få et dansk kørekort.
Har du brug for genopfriskning?
Selvom du har et kørekort, kan du godt have brug for køretimer. Er det for eksempel længe siden, du har kørt bil og derfor føler dig utryg ved at sætte dig bag rettet? Er du ikke den bedste i verden til at parallelparkere og vil gerne træne det? Eller vil du gerne have genopfrisket, hvordan du kører i rundkørsler, på stejle bakker eller hvordan du trygt kører på motorvej?
Så kan du tage enkelte køretimer hos mig i Den Loyale Køreskole. Så bliver du klar til at sidde bag rattet igen.